SMAL SEJR TIL TIM
Fantastisk sommervejr dannede rammen om en særdeles tæt tirsdags-dyst på Asnæs.
I dameklassen var Kirsten helt uden konkurrence – klar sejr!
Hos herrerne så det helt anderledes ud. De 4 hurtigste herrer inden for 15 sekunder, det har vi aldrig set før.
Tim har vundet før, men han kan mærke Michaels, Dans og Martins ånde lige i nakken. Flemming nærmer sig også faretruende bagfra.
Der er også tæt kamp mellem flere længere nede i klassementet. Ole, Henrik, Brian, Jim og Thomas ligger også meget mere tæt, end vi er vant til. Henrik sniger sig ind på 7-pladsen (den sidste placering, der giver point) kun ét sekund foran Brian, der måtte nøjes med 8-pladsen. Close, but no cigar!
Det er lidt hårdt at være Jan, men det går heldigvis fremad hele tiden – bare bliv ved!
Se resultaterne her: http://app.lap.io/event/2018-test-2-klubtraening-22k-k-tri/results
Næste gang mødes vi igen oppe hos mig kl. 17:30 – men ruten bliver på “Tour de Bilstrup” med start og mål ved Tims næsten færdige terrasse foran huset. Ruten er tæt på 19 km.
Det er en lang højresvings-rute. Start og mål er ved Tims forhave på Gl. Nyrupvej. Ud til Lillesøvej og til højre mod Kallerup og Vollerup. Derefter ad Tranemosevej og så kommer Raklev Høje. Forbi kirken og ned til Gl. Nyrupvej, hvor det så går lige mod målstregen.
Denne første gang – 22. maj – nøjes vi med 1 omgang, men herefter bliver det altså 2 omgange, som vi har gjort tidligere. Så vidt jeg husker har Øyvind rekorden på 58:24 – den blev sat i 2015, så det er på tide at gøre noget ved den.
Den ældre velklædte herre yderst til højre på billedet, får I igen at se i cykeltøj om en uge.
Samlet stilling Dame:
32 Point – Kirsten
Samlet stilling Herrer:
43 point – Henrik
32 point – Tim
28 point – Flemming
26 point – Michael S.
24 point – Jan
20 point – Martin
18 point – Brian
17 point – Jim
16 point – Lars Frø
12 point – Troels
10 point – Dan
10 point – Kjeld
10 point – Ole
04 point – Allan
04 point – Thomas
Vi ses om en uge / Erik
Related News
ENDELIG – HVERDAG IGEN
Slut med overspisning og ferie-daseri, nu skal vi i gang igen oven på sommerferien. *Read More
ROLIG TUR MED KIM THYME
UGE 30 er den sidste sommerferieuge, hvor der godt må slappes lidt af. Som detRead More
Comments are Closed