17.04.2021: Græsset er nu så højt, at det tager fokus fra mit kamera. Så nu må kommunen se at få fundet plæneklipperne frem. Ellers bliver vi nødt til spørge Kirsten om hun kunne løse problemet på Gisseløre. Vi véd, at hun i forvejen ofte slår græs på vores træningsdage. 9 stk. atleter + en gæst (Bjarne) tørnede ud i det gode vejr.
10.04.2021: “When the going gets tough, the tough get going” Lidt køligt – bevares, men alligevel et fantastisk vejr til fællestræning. Vi trillede over til Bregninge og snuppede noget effektivt bakketræning, den sidste gang for fuld blæs. Det er en god måde at få tjekket om cyklen er spændt ordentligt sammen 😉 Hjemturen gik, på Kjelds opfordring, over Kaldred, en flot tur i solskin. Et par stykker af os snuppede som afslutning en frisk omgang på Raklev-ruten for fuld blæs. Så var det sidste sukker i kroppen også brugt. Afhængig af formniveau lå vores distancer mellem 64 og 82 km. “Vinterpause” er et ord der ikke længere eksisterer i K-TRI og vi ser nu nogle glimrende resultater fra flere atleter og adskillige af de gamle “konger” vil få kam til deres hår i 2021. Det kan godt være, I kan piske en form op og peake, når det en gang bliver varmt nok til jer, men den vil ikke holde længe. Kom nu i gang. Vi savnede den stabile Martin Vang, men han fravalgte vores selskab (og 2 point) og tog, lidt uforståeligt til frisør i stedet. Vi andre trækker bare huen lidt længere ned. – – – – –
03.04.2021: Flot sol og lidt frisk vind. Vi testede Raklev-ruten et par omgange og kørte derefter en tredje omgang som parløb med handicap.
27.03.2021 Bare fordi det regner lidt, er der selvfølgelig lørdagstræning klokken 9:00 fra Gisseløre. Det er helt O.K. at man afkorter distancen lidt i sådan et vejr. Det drejer sig i bund og grund bare om, at komme ud på geden på denne årstid. Steen’s tilfredse smil skyldes uden tvivl, at han nu er alene i spidsen. Han er på vej til at gøre det igen! – – – – – – –
20.03.2021: Tredje gang sæsonopstartstræning. Her er de 7 drenge der fik mødepoint. I ser friske ud! Tak til Steen for foto. – – – – – – –
Første tur foregik i smukt forårsvejr med både solskin og frisk blæst. Det er glædeligt at se, hvor godt folk er forberedt i år. Det er noget over normalt niveau på mange pladser. Måske lige på nær en enkelt, ingen navn nævnt – men vedkommende kørte i blå jakke. Hun mangler lige det “sidste” for at blive skarp til sæsonstart.
Comments are Closed