ENDELIG TORSDAG – 03.06.2021
Nu er vejret helt som vi vil have det. Korte shorts over næsten hele linjen – kom nu Bent, lad os se dine knæ!
Opvarmning i skoven
6 x Hestehaven
Tilbage i Munkesøen:
5 x:
400 mtr. Zone 1 (Puls: 72-81% af AT).
400 mtr. Zone 2 (Puls: 81-90% af AT).
300 mtr. Zone 3 =AT (Puls: 95-100% af AT).
100 mtr. Spurt (Puls: >105% af AT – Bo løb ca. 2:30/km !!!
Pause: 1 minut, hold benene i gang ved målstregen.
Afjogging
Bent er tilbage efter sit styrt på et elendigt fortov. Det kostede ham 3 ugers smerte-pause. Vi lever livet farligt med den måde fortovsfliserne ligger på rigtig mange steder.
Hvis man skal sejle “Fyn Rundt” i år – som involverer en torsdag, hvad gør man så? – Ja, Steen løber selvfølgelig sin træningstur med Kerteminde Tri i stedet, hvad ellers?
Tim har omsider erkendt, at løbeformen ikke kommer af sig selv – velkommen tilbage på HOLD 5 – vi skal nok få banket dig i løbeform igen.
Jeg måtte selv stå for opvarmningen denne gang (15:01) – ikke prangende, men godt nok.
Efter en meget lang grundtræningsperiode, der har varet hele vinteren, ændrer tingene sig nu.
Torsdag den 10. juni laver vi “One Hour of Power” på banen.
Flere på HOLD 5 har meget vigtige distance-stævner i september og holdet hjælper gerne med at lave en form-top til lejligheden. De har passet deres vintertræning, er på kampvægten og står virkelig skarpt i sommersolen. Deres Race Pace skal være 4:15 eller bedre, så derfor skal vi til at tænke på, hvordan deres ‘specifikke’ træning skal strikkes sammen, men først skal vi kende det individuelle niveau. Testen er ikke en konkurrence, blot et redskab til at finde vores anaerobe tærskel, så vi kan få presset den aerobe kapacitet helt i top.
I ved allerede, hvordan testen skal løbes. Nu handler det blot om, at gøre sig klar og være frisk om en uge.
Alle andre på holdet kan med fordel sammenligne torsdagens testresultatet med efterårets test 😉
(Det bliver vildt spændende)
Til K-TRI’erne som skal løbe test: Pas på ved tirsdagstræningen – kør ikke de tunge intervaller på dødsbakken/Klintedalsvej.
Vi ses.
/ Erik
Related News
ENDELIG NATURLØB – 2024
Perfekt vejr til løb på Asnæs, så HOLD 5 var selvfølgelig på plads, i hvertRead More
ENDELIG TORSDAG – 5.9.2024
Det er ‘Indian Summer’ i øjeblikket så nogle af os er lidt handicappede af varmen. Read More
Comments are Closed