Main Menu

ENDELIG TORSDAG – 3.2.2022

Regnvejr det meste af torsdagen – men selvfølgelig tørt kl. 17:30 og resten af aftenen.

Farten er pænt høj i de lange intervaller, selvom vi kun løber omkring 90%. Det kan blive en fantastisk sæson, hvis I får timet det rigtigt op til stævnerne.

Kim Thyme løb (klogeligt nok) virtuelt p.g.a. bryllupsdag med ‘Skatter’.

Henrik havde et lille styrt på de sidste kilometre nede ved Netto i de gamle betonruiner og slog desværre kinden. Han kom dog med hjem (løbende). God bedring, Henrik!

Vi flytter de korte intervaller væk fra Hestehaven i nogen tid til noget der er lidt stejlere, men stadig 5 gange og 30 sek. pauser. Det bliver ikke værre, end at alle stadig kan være med. Vi venter lidt med at forlænge de lange intervaller.
Joggepausen mellem de korte bakkeintervaller og de længere flade intervaller bliver længere og langsommere, så alle får helt friske ben.

PROGRAM næste gang:

Opvarmning

Styrkeintervaller på kort bakke – Fasanvej – 5 gange.
Fra der hvor den “knækker” midtpå og op – som sidste år
Accelerer farten op ad bakken ca. 100 mtr. og spurt herefter de sidste 20 meter.
Langsomt ned + 30 sekunders pause i bunden – præcis som I plejer.

Jog hen til et fladt stykke vej (f.eks. Munkesøen eller Gisseløre) – mindst 15 minutter.

Intervaller 6 x 3:00 min + 1 min pause/gang
ZONE 3/AT

Resten af tiden – indtil I har været i gang i 1 time og 30 minutter. Afjogging/meget let løb – (Zone 1)






Comments are Closed