ENDELIG TORSDAG – 28.8.2025

Det ser ud til, at der var højt humør fra starten. Måske det skyldes, at der var stor lettelse over at træneren var på ferie – hvem ved?
Kim Thyme havde hørt et rygte om, at Benner ville medbringe en virkelig lækker kage (suppleret med flødeis) og derfor gjorde come-back på HOLD 5 denne aften – hvem ved?
Martin Dyx’s STRAVA-tid fra Vollerup-runden var ikke fuldstændig, men dommerpanelet har besluttet at give ham en realistisk tid på 44:59, fordi han er en flink fyr, der også kan løbe hurtigt. Desværre for Martin, kan han ikke nå at kvalificere sig til årets pokal, på grund af for lavt fremmøde. Alderskorrigeret giver det Martin en tid på 37:08 og det udløser 14 point. Den øvrige pointgivning forbliver uændret, så der er altså 2 løbere denne gang, som får 14 point.
Vi ses torsdag den 4. september.
/ Erik

