HOLD 5 - Kalundborg IF

ENDELIG TORSDAG – 27.2.2025

Rimeligt godt vejr, men det er jo også snart forår ….  siger nogen.
Benner er heldigvis tilbage i løbeskoene igen. Lungerne er ikke helt klar til topbelastning endnu, men det kommer.

Efter en halv time ramte vi stien ved siden af skaterbanen og her tog vi 10 x 300 meter (over syregrænsen, gerne 95% af maks.) med ca.1 minuts gå-pause. Det skal gerne gøres således, at pulsen kommer ned på restitionsniveau – længe nok til at du er helt klar til næste hug. 

Her ser I Allan Prøhl’s indsats:

Næste gang løber vi to blokke med intervaller. Der bliver en længere pause mellem hver blok og blokkene bliver på mindre end 10 gentagelser. Så må vi se, hvad vi kan holde til.

Forplejningen bestod af en ældre brun og temmelig tør masse, der engang havde været en kage. Heldigvis havde Jim Snøfler med – så vidt jeg forstod, havde han tabt et væddemål sidste gang med Beata om en bakkespurt (som han tilsyneladende havde tabt). Red.: Kun et fjols udfordrer Beata i en bakkespurt.

I skal alle have fortjent ros for jeres indsats og den formidable  hold-stemning.

Vi ses 

/ Erik