HOLD 5 - Kalundborg IF

ENDELIG TORSDAG – 21.04.2022

Solskin, fuglefløjt og 16 veloplagte HOLD 5-løbere på vej ud i det lysegrønne forår. Der var tilsyneladende ingen ‘virtuelle’ på STRAVA.

Det stejle terræn er skiftet ud med lidt fladere stigninger, men intervallerne foregår stadig opad bakke.

Denne gang løb vi 1.200 meter 4 gange og med kortere pauser end vi plejer. De fleste syn’s, at 4 gange på Røsnæsvej var nok – tror jeg 😉

Vi skal helst have en god høj og meget flad pulskurve med den rette belastning over samtlige 1.200 meter – tag f.eks. Bo’s indsats herunder:

Selvfølgelig er det helt okay, at sætte eventuelle kammerater og veninder på plads med en MAX-spurt i det sidste interval.

Jeg kan se, at nogle faktisk løber lidt for hurtigt nedad. Giv dig god tid og få pulsen langt ned, især nu hvor pauserne er kortet af.

Bare fordi det går opad, betyder det ikke, at der bliver løbet langsomt – flere af de hurtigste havde km-tider omkring 4:06 min. op ad bakken. På flad bane kommer det altså til at gå mega-stærkt.

Hvis vejret er med os løber vi test næste gang i Munkesøen – banen bliver klar i spor 1. Slap lidt af onsdag, så du er frisk. Vi varmer op i mindst 20 minutter og jogger en lille tur bagefter.

Vi ses / Erik

Med hensyn til vejret på torsdag, så har jeg hyret lidt forstærkning: