Main Menu

ENDELIG – TORSDAG I SKOVEN

Lækker sommeraften, men lidt til den varme side, så vi tog intervallerne i Kystskovens skyggefulde bakker.

3 hårde blokke i alt, men med gode pauser, så ingen gik kolde. Michael havde ikke prøvet Bents skovprogram før, så de 2 af blokkene, hvor han kunne blive væk fra os andre, løb vi først en “morfar-runde”.

Det hele tog kun 1:30.

Apropos Michael, så havde han åbenbart et lidt anstrengt forhold til sit mave- tarmsystem og det satte ekstra “krydderi” på skovturen. Tak for underholdningen Michael, den var uvurderlig for os andre – men vi håber inderligt, at du får løst problemet inden næste gang 😉

Vejen til- og fra Kystskoven tog vi 5 Tårnsmotions triple-marathonrute i adstadigt tempo. Jeg vil lige reklamere lidt for løbet den 27.-28.-29., hvor jeg godt kunne bruge noget behageligt selskab om søndagen den 29. august.

Martin 12TRI.dk løb virtuelt 2 pas på dagen, 1 hurtigt og et roligt, så det udløser selvfølgelig velfortjente point.

Vi ses i næste uge

/ Erik




« (Previous News)



Comments are Closed