ENDELIG TORSDAG – 2.2.2023
Første torsdag i måneden er dagen, hvor dem der er motiveret for det, diskret hopper på vægten og det går flot den rigtige vej.
Henning havde en ny ung mand med, var det Thomas han hed?
Vi testede Søndergaardsvejs sydside til korte styrkeintervaller og jeg tror, der var enighed om, at der vender vi tilbage til med jævne mellemrum.
Om en uge laver vi et 5.000 meter prøve-løb, forudsat det er tørvejr. Det bliver “for fuld blæs” på en afmålt rute.
Derfor løber vi ikke styrkeintervaller næste gang, men i stedet laver vi fælles-opvarmning i ca. en halv time. De sidste minutter inden vi giver gas, laver vi 3-4 go’e gammledags stigningsløb. Det er små korte intervaller omkring 100 meter, hvor vi sætter farten gradvis op. Tjek det her, hvis du er i tvivl:
https://www.youtube.com/watch?v=CgkqchMYURA
Det vil være smart, hvis du laver en separat måling på dit ur under “testen”, så du får en idé om, hvad du kan løbe distancen på. Den rigtige test kommer lige pludselig, når torsdagsvejret bliver en anelse bedre. Men I får det at vide ca. et par dage før.
Efter de 5 km. samles vi alle ved startstregen til afjogging. Der er sikkert ikke ret meget tilbage i benene.
Vi ses om en uge.
/ Erik
Related News
ENDELIG NATURLØB – 2024
Perfekt vejr til løb på Asnæs, så HOLD 5 var selvfølgelig på plads, i hvertRead More
ENDELIG TORSDAG – 5.9.2024
Det er ‘Indian Summer’ i øjeblikket så nogle af os er lidt handicappede af varmen. Read More
Comments are Closed