HOLD 5 - Kalundborg IF

ENDELIG TORSDAG – 19.1.2023

Samme program som for en uge siden, pænt hårdt for dem som har brug for dét på denne årstid. Andre holder klogeligt lidt igen, hvis der ikke er vigtige stævner inden for synsvidde.

“Ny” mand Jørgen Thostrup dukkede op og var – for mig – i overraskende god form. Jeg kan forstå, at der er lidt venskabeligt ondt blod mellem Jørgen og Henrik Landmand. Det er noget med en kneben marathonsejr til Henrik for snart længe siden. Vi glæder sig til at se Jørgen hver torsdag og du må snarest se, at få gang i STRAVA.

Klokken 6:11 (om morgenen) løb Monica fuldt program i skihotellets motionscenter: 1:35 på løbebånd inden morgenmaden og afgang til dagens løjper.

Jesper tog træningen tidligere på eftermiddagen og Pia løb sine intervaller kl. 16:30 og snuppede derefter Ulla’s trænertjans på HOLD 2 kl. 17:30 – det er ægte klubånd!


Martin Lihme satser på at være i form helt fra sæsonstart – her er hans perfekte udførelse:

Der er stadig rigeligt med småkager, flødeboller og Martins L’s hjemmelavede julekonfekt tilbage – dét er viljestyrke! Godt gået alle sammen.

Vi ses om en uge

/ Erik