HOLD 5 - Kalundborg IF

ENDELIG TORSDAG – 9.03.2023

Sommeren er ikke lige om hjørnet. Vejret var faktisk temmelig meget til den kølige side, så det var perfekt med noget ‘pyramide’ i den hårde ende af skalaen.

Modellen hedder ‘1-2-3-4-5-5-4-3-2-1’  (tallene er udtryk for minutter) – pauserne er den halve tid og vi havde denne gang valgt at træne vores 5.000 meter tempo.

Det bliver ikke meget bedre:

Tempo/Pace = Konstant på dit 5.000 meter tempo i alle 10 intervaller. Tror ikke nogen  af jer bruger watt-måler i øjeblikket.
Puls = Følger fint med.

Steen Ertmann løb virtuelt.
Martin Lihme befinder sig stadig sydpå i varmen og fik torsdag en flot 2. plads i Playitas Aquathlon – løb/svøm/løb – det rækker til 2 point. Vi ønsker tillykke med resultatet.
Henning Meincke tager en uge mere på Coste Adeje i Spanien og løb et passende hårdt program, hvor han bl.a. var en tur over ‘Heart-attack Hill’ (det lyder grimt).  Vil du ikke godt skynde dig hjem, KA-NET har smidt mig af 3 gange her i formiddag mens jeg skrev dette indlæg.

Stakkels Jim var lidt sløj og blev hjemme – vi sendte dig en venlig tanke, da vi åd de sidste af dine fødselsdags-snøfler. God bedring!

Vi ses om præcis en uge.

/ Erik