Main Menu

ENDELIG TORSDAG – 10.02.2022

Allerførst: Tak til Martin og Steen for at køre Henrik Risborg hjem efter sit styrt i sidste uge. Desværre viste det sig efterfølgende, at Henrik havde fået en hjernerystelse ved uheldet. Henrik har det udmærket nu, men tager en uge eller to med lettere aktiviteter. Heldigvis er det ved at blive lysere om aftenen, så det bliver nemmere at navigere rundt i byen.

Benner havde medbragt Steen Ertmann, der søger ind på HOLD 5 som ‘prospect‘. Steen løber pænt stærkt, men jeg tror HOLD 5 kan gøre ham endnu hurtigere.

Vi skiftede bakken på Hestehaven ud med Fasanvej (den stejle del) og det gik rigtig fint for alle, så der bliver vi en tid endnu. De lange intervaller klarede vi igen med succes – rundt om Gisseløre.

De sidste 25 minutter kunne godt løbes lidt langsommere. Jeg ved godt, det kan være svært at komme ned i fart, når vi har været oppe og tangere Zone Y flere gange og når både Benner og Martin Lihme har fået helt nye og uprøvede snyde-sko, men nogle af os kommer tilbage til Munkesøen med lidt for høj puls.

Prøv at få pulsen længere ned – i hvert fald den sidste kilometer eller 2.

I weekenden kommer vilkårene for vores 2022-konkurrence, hvor præmien er en rejse for 2 med FOLKEFERIE.DK til Porto Santo

Vi ses snart igen

/ Erik



« (Previous News)



Comments are Closed