ENDELIG TORSDAG – 1.9.2022
Måske årets sidste sommerdag … dagen blev markeret med masser af røde sommer-singletter, jamen det bliver ikke ret meget mere cool! Det skulle lige være hvis vi også havde mørke solbriller på alle sammen.
Løb, stævner og restitutionsperioder hagler ned over os i øjeblikket, så vi skærer lidt ned på intensiteten i en periode. Kun 2 gange på Hestehavebakken + lidt flydende energi på terrassen. Derefter Ulvestien, Fyrrebakken, Røsnæsvej, så ned ad Klintedalsvej med en fantastisk udsigt i den skønneste aftensol.
Benner havde “bagt” fødselsdagskage og der var mere end rigeligt til alle.
Steen, Martin Vang og Jesper løb virtuelt ved DHL-stafetten, så vi var 15 i alt.
5-Tårnsmotion’s “Naturløb” er torsdag den 15. september og hvis man lægger god portion energi i indsatsen ovre på Asnæs, så giver det naturligvis også point.
Beklager forsinkelsen, men Rita’s 70 års fødselsdagsfest har skubbet tingene i kalenderen lidt.
Vi ses
/ Erik