ENDELIG TIMETEST – 28.04.2022

Så oprandt dagen vi alle gennem vinteren havde set frem til: Årets første One Hour of Power. Vi sender en venlig takkehilsen til til Henrik Voldborg for det flotte vejr – og til Kalundborg kommune for den gode pleje af banelegemet.
I mine øjne så det ud til, at alle havde et vellykket løb og vi fik et fingerpeg om, hvor vi hver især ligger formmæssigt – tjek!
Hvis nogen lå en anelse under sidste test, er der ingen grund til at bekymre sig om det. I er alle rigtig godt med og det er også svært, at være frisk hele tiden, med det I præsterer i øjeblikket. Det kan også være GPS-uret der har ‘snydt’ jer. Prøv at tælle baneomgangene, eventuelt kunne I næste gang trykke en mellemtid på uret hver gang I passerer startstedet.
Nedenunder er et glimrende eksempel på et meget veldisponeret løb. Der kan simpelthen ikke løbes mere jævnt på Munkesøen, med de højdeforskelle der er på banen.

Noget tyder på, at der bliver særdeles hård kamp om førstepladsen i pigeklassen. Aldrig har så mange kæmpet så tæt i point’ene – supersejt! Hos drengene er det som det plejer at være: De vil alle sammen vinde.
Nogle holdt klogeligt lidt igen, da de drager til Herlev triatlon på søndag (1.500-40-10 km.), men der var alligevel overskud på energikontoen til at gennemføre.
Tak til alle for en rigtig hyggelig ‘Tredje halvleg’.
Vi ses om en uge
/ Erik