Main Menu

ENDELIG NYTÅR – 30.12.2021

Det varme løsthængende træningstøj er lidt farligt: Det afslører ikke vores eventuelle begyndende ‘bildæk’.

Det sikreste er selvfølgelig helt at blive væk fra torsdagsholdet (og holdfotoet). Nå, man skal ikke smide med sten, når man selv ………. men det er altså ved at være sidste frist, hvis du vil stå helt skarpt til sommer.

Banen var ubrugelig, da den stadig var frosset og der lå for meget smeltevand, som ikke kunne komme væk fra overfladen.

Vi tog Hestehaven 5 gange plus den ‘lange’ Fasanvej, dog med en lille nytårspause og noget energidrik på Højlandsvej. Resten var roligt og hyggeligt.


Bo sluttede (som forventet) sæsonen af i toppen af pointregnskabet hos drengene med hele 206 point foran Allan med 199 og Steen med 192 point. Bo kan nu kalde sig majestæt i et helt år og med ret til at drikke sig plakatfuld i morgen aften.

Pia sluttede med suveræne 148 point foran alle de andre piger, som kun var statister i den forbindelse.

Vi fejrer de hurtige og energiske vindere snart under meget ydmyge former – som altid.

Godt nytår – der er afgang fra Munkesøen næste år kl. 17:35.

Vi ses / Erik









« (Previous News)



Comments are Closed