ENDELIG 5.000 METER TEST

Det var tid til sæsonens aller-aller-aller sidste 5.000 meter på banen, der faktisk var pænt hurtig, på trods af nedbørsmængden den seneste tid.
Jeg må sige, at det var meget respektable tider der blev løbet. De fleste har (forhåbentlig) trappet ned på intensiteten, men holdt sig fornuftigt i gang, så de stadig er hurtige. Det er glædeligt.
Det var også glædeligt at Jim og hans Glögg/æbleskiveteam mødte i absolut topform og forkælede os (og resten af KIF) godt og grundigt med fødevarer. Vi siger tak for den enestående præstation.
Om en uge starter vi (traditionen tro) hos Monica, hvor vi selvfølgelig slutter af med endnu et kaloriemæssigt misbrug. Starttidspunktet er det sædvanlige og det kan ikke udelukkes, at der gives lidt ekstra point undervejs.
Vi ses
/ Erik
