HOLD 5 - Kalundborg IF

ENDELIG 5.000 METER TEST

Det var den tid på måneden alle HOLD 5‘ere ser frem til: 12½ baneomgange i Munkesøen med speederen helt nede i metallet.

Allerede inden opvarmningen sporer man forventningens glæde hos alle – det glæder den gamle træner usigeligt.

Baneforholdene var overraskende gode – nærmest perfekte og det afspejlede sig også i resultaterne.

Asger er altid hurtig. Med trætte ben efter tung onsdagstræning og iført en forfærdelig masse vintertøj, var han i stand til at løbe 18:49.

Martin Lihme hev et par friske sko op af tasken og fik tiden 19:37 =  3:55/km. iflg. STRAVA.

Monica løb hurtigste 5-kilometer iflg. STRAVA.

Jo var på en “special operation”, der gik ud på at starte fornuftigt og så skrue farten op undervejs. Hendes samlede tid var ligegyldig, formålet var blot at ramme sin absolutte maksimalpuls på målstregen. Det lykkedes næsten og det gik meget stærkt i spurten, for de sidste 300 meter løb hun med 3:52/km.

Benner skrev bagefter på STRAVA, at hans præstation var “sådan set fint nok af den gamle” –  Sikke noget vrøvl, 4:58/km. er flot af en mand i din alder og så i et par udtjente løbesko, der var flere uger gamle.

Bjarne har stadig besvær med at få vejret under hårde anstrengelser, men pludselig tog fanden (eller hvem det nu var) ved ham og sidste kilometer løb han på 4:37 minutter/km. Han løb over stregen med 4:02 min/km!

Jesper løb meget hurtigere end sidste gang men Helledie underpræsterede af en eller anden grund.

Beatas løb gik lidt i vasken på grund af træthed og hun valgte derfor at FreeStyle resten af tiden med lidt intervaller.

Allan skal lige huske, at det er målstregen, der bestemmer hvornår han er i mål. Vi så godt du klokkede tiden ca. 8 meter før mål. Det påvirkede heldigvis ikke din placering i forhold til Jesper, så vi lader det passere denne gang.

Vi fik endelig Pia i gult – velkommen i klubben.

En god aften og tak herfra for jeres positive indstilling.

Herunder ses testens resultater:

Herunder sæsonens mødepointregnskab:

Herunder årets samlede 5.000 meter regnskab, som tilskrives ved sæsonslutningen, hvis man har mindst 30 mødedage :


Vi ses 
/Erik