PETER ALLERHURTIGST


14 ryttere til start, så er det svært at få armene ned. Vi kunne have været 15, for undervejs mødte vi Lars Frø, også ude på cykel, men han var måske lidt i overtræning og trængte til en “slapper”?

Vi kørte en ny rute, med start fra Gisseløre. Ruten var 20,5 kilometer og lidt til den hårde side. Først en omgang pistevisning i roligt tempo, inden vi kørte tidskørslen.

Peter er tilbage på sporet, og han har endnu en gang bevist, at regelmæssig træning (kombineret med talent) virker fantastisk godt. Martin på 2. pladsen er også meget stærk. Tim tog 3. pladsen med Michael lige i rumpen. Jim slutter af med at snuppe det sidste placeringspoint. Thomas var første til ingenting – ca. halvt minuts tid efter, men vi ser ham snart i point’ene, er jeg sikker på.

Hos damerne tog Kirsten 1. pladsen, foran Pia. Efter opvarmningsomgangen ville Helle hellere sole sig lidt på Gisseløre, inden hun kørte hjem. Det er da o.k. sådan en aften, så kan du jo bare træne en anden gang, når vejret bliver lidt dårligere 😉

Der var godt gang i drikkedunkene p.g.a. af sommerheden, men alle klarede sig igennem. Det vil sige – det gjorde Henrik (The King) desværre ikke, han fik en punktering undervejs. Han fik skiftet slange og dækket kom også på plads, men der var et eller andet galt, så han stod af. Det viste sig, at han havde sat baghjulet skævt på, så dækket var i færd med at gnave bagstellet af hans fine Cervélo. Ærgerligt, for nu presser konkurrenter sig på for alvor bagfra. Også Jan havde defekt: Venstre pedalarm gik (meget) løs. Jeg tror, at din cykel trænger til et serviceeftersyn, hvor alle bolte bliver spændt efter.

Vi var nogle der tog en “tredje halvleg”, hvor der også blev givet lidt gas. Andre startede en time før (16:30). En enkelt kørte alle 3 halvlege. Så hvis du synes det offcielle aftensprogram ikke helt er nok, så er der alligevel mulighed for få sin træningslyst styret om tirsdagen.

Her er dagens resultater: https://app.lap.io/event/2018-test-4-klubtraening-cykling/results

Samlet stilling Dame:
46 point – Kirsten
14 point – Pia
02 point – Helle

Samlet stilling Herrer:
53 point – Henrik
50 point – Tim
48 point – Flemming
40 point – Martin
34 point – Michael S.
30 point – Jim
28 point – Jan
22 point – Peter
22 point – Brian
18 point – Thomas
16 point – Lars Frø
12 point – Troels
10 point – Dan
10 point – Kjeld
10 point – Ole
04 point – Allan

About the author