MICHAEL VINDER TOUR de DYREHØJ

Sol og sommer ramte Røsnæs i går – oven i købet ingen vind!

Fantastisk fremmøde, det er lækkert at se så mange. Der var faktisk et helt damehold! Træneren er glad.

Jørgen er i fuld gang med nedtrapning til København på søndag og tog den lidt med ro.

Henrik og Pia forbereder sig til “Coast2coast”, så de sparede også lidt på krudtet. Håber I får en oplevelse for livet – Det kan godt være at Yding skovhøj er det højeste punkt I skal over, men jeg tror at Søsterhøj-stigningen til sidst bliver den værste for jer. Nyd min gamle beton-cykelbane i Aarhus og lad være med at køre for højt oppe i svingene 😉

Vi trængte til lidt luftforandring og valgte at køre “Tour de Dyrehøj” fra busstoppestedet ved rundkørslen. En dejlig led rute, hvor det enten går op eller ned.

Mikkel lagde også vejen forbi, så der ville blive kamp om topplaceringerne. Super at se alle give den så meget gas. Isæt Ole, Michael S. og Mikkel havde glæde af hinanden og kørte med alt hvad der var i pedalerne – godt kæmpet!

Brian nappede 4.-pladsen, han kørte på sin “næsthurtigste” cykel.

Der var ingen nævneværdige undskyldninger i løbet af aftenen. Ikke en gang Henrik ville ryste ud med bare med en lille én. Det kan altså ikke nytte noget, at I sådan laver en “Donald Trump” og ikke vil tale med pressen. Der skal undskyldninger på bordet hver mandag.

Michael og undertegnede fulgte Ole næsten hjem. Han fik 65 kilometer på tælleren, så det var en perfekt aften.

Damer:
27:38  –  Kirsten
29:29  –  Pia

Herrer:
22:56  –  Michael S.
23:47  –  Mikkel
23:52  –  Ole
26:04  –  Brian
26:21  –  Henrik
27:58  –  Jørgen

Til sidst: Kirsten lige lad være med at stille dig ude på vejen næste gang vi tager fællesfoto, der er en del trafik på Røsnæs og vi har altså ikke plaster med!

About the author