MASSEMØDE PÅ ASNÆS

18 fremmødte til tirsdagstræning, nu kammer det helt over! Det er fantastisk at se så mange kampklædte og topmotiverede atleter til den ugentlige enkeltstartsdyst, hvor der skal gives vollgas.

Med så mange deltagere er træneren opmærksom på problemerne omkring midterfeltet, hvor der også bliver kæmpet mega-hårdt om placeringerne. Hvis vi igen oplever stort fremmøde, overvejer jeg at udvide præmierækken med lidt ekstra pointgivning, så de næsthurtigte også får noget ud af det pointmæssigt – udover mødepoint. Jeg elsker luksusproblemer!

Vi er så langt inde i sæsonen, at vi kører 2 omgange, når vi er på Asnæs – ca. 22 km.

Jo lod landevejsraceren blive hjemme til fordel for en rigtig enkeltstartscykel denne gang, så nu forventer vi endnu bedre tider, når den bliver indstillet korrekt. Se at komme i gang Philip, du ved hvordan det skal gøres. Jo var eneste pige – så en klar førsteplads til hende.

Blandt drengene er det neglebidende spændende. Det går stærkt og der køres tæt i resultatlisten. Michael vinder med 12 sekunder foran Tim og Martin snuppede 3. pladsen. I toppen var der 5 ryttere indenfor 1 minut. Efter et par andenpladser har Michael tilsyneladende fundet modgiften mod de andre. Tim har netop været på en længere træningslejr og efter et par fridage er han nu helt fremme i feltet igen. Hans kineserhjul er også lagt på hylden og de rigtige ZIPP-hjul er monteret.

Det er ikke meget vi ser til Dan i disse år, men i går havde han fri fra både arbejde og familie og snuppede en flot 4. plads.

Daniel er ikke helt oppe, hvor vi plejer at se ham, men er på vej – en solid 6. plads til ham. Herefter kom “the usual suspects” – midterfeltet, hvor der ikke bliver givet ved dørene. 2 x Flemming, Lars Frø, Jim, Brian og Henrik m.fl. Her fornemmer man en udpræget rivalisering, på den gode måde. Flemming Kaas led lidt af efterveer, da han har været inde i en længere periode med overdreven indtagelse af festmad og usunde drikke, men vi satser på, at han snart melder sig klar igen.

Jeg må fremhæve Peter, der lidt uvant måtte nøjes med 5. pladsen. Da han parkerede cyklen hjemme om aftenen stod der 208 km. på triptælleren! Det er da O.K.

Allan havde vist en defekt, da han drejede hjemover på 2. omgang.

Dameklassen:
45:28 – 14 point – Jo

Herreklassen:
34:00 – 14 point – Michael
34:12 – 12 point – Tim
34:44 – 10 point – Martin
34:55 – 08 point – Dan
35:00 – 06 point – Peter
36:52 – 04 point – Daniel
36:55 – 00 point – Philip (KCC)
37:39 – 03 point – Flemming Kisbye
38:39 – 02 point – Flemming Kaas
39:11 – 02 point –  Lars Frø
39:32 – 02 point – Jim
39:46 – 02 point – Brian
40:10 – 02 point – Henrik
41:49 – 02 point – Jan
43:53 – 02 point – Kjeld
00:00 – 02 point – Allan (D.N.F.)

LE CLASSEMENT GÉNÉRAL 2019:

Dameklassen:
42 point – Jo
40 point – Pia
02 point – Kirsten

Herreklassen:
52 point – Michael S.
50 point – Martin
34 point – Tim
33 point – Flemming Kisbye
22 point – Brian
20 point – Peter
18 point – Jim
16 point – Henrik
14 point – Flemming Kaas
12 point – Lars Frø
12 point – Allan – (under investigation)
11 point – Jan
08 point – Kjeld
08 point – Dan
04 point – Daniel
02 point – Thomas

About the author