MICHAEL KØRTE MED LAURBÆRKRANSEN


9 mand til start (Lars Frø kom lidt for sent) – Det er flot sådan en aften før Cannonball og andre vigtige stævner i weekenden.

Undskyldninger var der rigelige af: Tim var ualmindelig træt efter en lang og meget krævende arbejdsdag, Lars Frø mente, allerede fra start, at han helt sikkert ville blive den røde agterlanterne, Peter havde allerede kørt ca. 50 km. inden starten på Asnæs og han skulle hjem bagefter og have 15 km. i løbeskoene. Det glæder mig, at I møder op alligevel.

Resten af bundtet så faktisk rigtig skarpe ud. Jeg må i den forbindelse nævne Henriks nye VM-tricot!

Vi havde fået fint besøg af Jonas Nordkroggaard, der til daglig skruer cykler hos Fri Bikeshop i Kalundborg, når han ikke spiser, træner eller sover. Jonas kan stadig godt træde en ordentlig svedske og lidt blæret af ham, at møde op med almindelige træningshjul.

Apropos handicap, så var der flere ryttere, der kørte enkeltstarten med masser af dunke indeholdene litervis af energidrik, lommer der bugnede af energibarer, mobiltelefoner, nøgler o.s.v.: Velkommen til K-TRI’s motionsafdeling!  Smid nu de tunge og vindfølsomme ting inden du kører.

Det blev dagen, hvor Kong Henrik desværre måtte abdicere og overlade tronen til Tim. Henrik var faktisk lidt langsommere end Jim. Det er godt nok første gang, måske Henrik lige skal vænne sig til den nye stribede tricot? Eller er Jim virkelig blevet hurtigere end eks-kongen? Følg med i de kommende afsnit her på Klubbladet.dk

Michael kørte tæt på sit normale tempo og vandt foran Peter og Tim.

Bagefter kørte vi rundt og afleverede folk på hjemadresserne, efterhånden som de blev trætte. Jonas tog en ekstra modvinds-afstikker ude fra trekanten. Se nu at få købt de løbesko, svømmebriller og en speedsuit – Jonas! – Vi løber dødsintervaller hver torsdag aften klokken 17:30 fra Kalundborg hallerne – bare kig forbi.

Der uddeles også placerings- og hjælperpoint ved vores Cannonball, men de bliver først tilskrevet senere.

Herre:
14:15 – Jonas – Ikke medlem af K-TRI (endnu)
16:58 – Michael (12+2 point)
17:11 – Peter (10+2 point)
18:12 – Tim (8+2 point)
18:25 – Flemming (6+2 point)
19:09 – Jim (4+2 point)
19:32 – Henrik (2+2 point)
19:33 – Lars (1+2 point)

Samlet stilling Herrer:
60 point – Tim
57 point – Henrik
56 point – Flemming
40 point – Martin
48 point – Michael S.
36 point – Jim
34 point – Peter
28 point – Jan
22 point – Brian
19 point – Lars Frø
18 point – Thomas
12 point – Troels
10 point – Dan
10 point – Kjeld
10 point – Ole
04 point – Allan

About the author