FØRSTE 60-MIN-TEST 2020

Tid til at gøre status på vores aktuelle løbeform og jeg vil ønske jer alle tillykke med den gennemførte test.
Det er altid spændende at blive målt, når man kan se, at ens træning medfører fremgang. Det modsatte er selvfølgelig ikke særlig sjovt.


Men det er aldrig for sent at komme i gang. Netop i år, hvor virusangrebet har aflyst de fleste tidlige stævner, har vi en enestående mulighed for at udføre en velplanlagt træningsperiode over lang tid hen imod et sensommer- eller efterårsstævne.

Jeg har efterhånden hørt fra flere af jer i motionsafdelingen, at de slet ikke kan se sig selv udføre en 60 minutters test. Man syn’s det lyder sindssygt hårdt. Det er synd, for når man har gjort det et par gange, bliver det faktisk let og sjovt, især når man kan konstatere fremskridt fra gang til gang. En korrekt udført test løbes altså IKKE i nærheden af jeres maksimale fart eller puls, men ender oftest med et resultat på omkring af 90% – det lyder da ikke så slemt – vel?

Aftenens testresultatet kan bruges til flere ting – i dette tilfælde vil vi bruge jeres pulstal til at udregne jeres øjeblikkelige “knækpunkt”, d.v.s. løbepulsen, hvor I begynder at ophobe mælkesyre i musklerne på grund af, at I ikke længere kan optage ilt nok. Niveauet har mange navne, men lad os kalde det “knækpunktet” og ud fra det, kan vi temmelig præcist fastlægge jeres træningsintensiteter i ugens forskellige træningspas, men det tager vi hul på hen af vejen.

Send mig lige den distance I nåede op på.

Jeg ved godt det er lidt tørt, men lad os kigge på f.eks. Steen Spanges resultat:

Steen har en relativ høj puls af sin alder, men det er underordnet. Værdierne er udregnet efter, at Steen er udholdenhedstrænet. D.v.s. at han træner meget distancetræning ved lavere intensiteter og at han træner stabilt hele året (og i al slags vejr).

Maksimalpuls: Ikke målt i denne test, men den er garanteret høj. Den ligger måske helt oppe omkring 198.

(Vedr. nedenfor: mmol/L er et udtryk for hvor meget mælkesyre Steen har ophobet i blodet og 4.0 mmol/L kan beskrives som “syregrænsen” eller “anaerob syretærskel”).

Puls 182: 4,0 mmol/L
Puls 178: 3,0 mmol/L
Puls 175: 2,5 mmol/L
Puls 172: 2,0 mmol/L
Puls 158: 1,0 mmol/L
Det er vigtigt at kende disse værdier (det klarer jeg), når der skal laves seriøse trænigsprogrammer.

En veltrænet marathonløber gennemfører ved laktat 2,5 (± 0,5), men han/hun er specialist, så det kan godt være anderledes i dit tilfælde.

Det kan godt være, at Steen ikke er klubbens hurtigste mand på de korte enkeltstarter/løbepas vi normalt har praktiseret på tirsdage, men på distancen er han en hård banan, der får det bedste ud af sit potentiale og det er dét, sagen drejer sig om.

Jeg fornemmer, at nogle få af jer med fordel kunne flytte lidt af det superhurtige arbejde over på mere udholdenhedstræning, men heldigvis har de fleste af jer styr på tingene.

Der er mange ting, som spiller ind, når I skal lave et træningsprogram og det er med andre ord det muliges kunst. Vi skal spænde over 4 forskellige discipliner (svømning, cykling, løb og hvile/restituition, som alle skal passes ind med arbejde og familie, så det ender ofte med, at man må træne adskillige pas alene, for at få tingene til at gå op. Når man er under tidspres i hverdagen, kan man heller ikke altid træne optimalt, som de allerbedste atleter og så må man gå på kompromis og simplificere træningspassene. Det kan man også nå langt med, så: NO PROBLEM.

Hvis du har et eller flere mål for sæsonen er det vigtigt først og fremmest at være realistisk med hensyn til din træningsindsats for at undgå skader, skilsmisser og andre overflødige ulykker.

Når vi har status på cykel-formen, kan I begynde den egentlige optimering af træningen. Svømningtræning er ikke min spidskompetance, men nøgleboksen er opsat på det nye sted ved Gisseløre, vi mangler blot at få lagt “nøglen/chippen” deri. I hører nærmere fra klubben inden længe.

NB: Vores enkeltstartsrute på Asnæs er desværre “optaget” af cykelklubben på tirsdag, så vi laver ikke “One Hour of Power” derude alligevel. Vi har, som et plaster på såret, fået tilbudt at deltage i deres enkeltstartsløb, som er på 10 km. Cykelklubbens medlemmer mødes hos Fri Bikeshop i Elmegade og kører derfra kl. 18 ud mod Østrupvej, hvor løjerne plejer at starte 18:30.
Hvis du hellere vil køre noget tri-træning, er det også muligt. Jeg står under alle omstændigheder klar 17:30 ved Gisseløre og så tager vi den derfra.

10 km. er jo ikke alverden, så jeg forslår, at de interesserede kunne bruge det som en maksimalpuls-test. Den værdi kan vi også bruge i det fremtidige arbejde. Det er også en oplagt mulighed til at få testet, hvor mange watt I har i stængerne, hvis I har sådan noget grej på cyklen. I skal regne med nogen ventetid derude – både før og efter præstationen, hvis I vil følges med de andre.

Jeg er villig til at give point for deltagelse i KCC’s enkeltstart, men så skal I også køre nogle ekstra km. før eller efter.

Vi kører vores planlagte cykeltest på Asnæs ugen efter.

LE CLASSEMENT GÉNÉRAL 2020:

Piger:
30 point – Helle Madsen 
18 point – Pia Svanberg Larsen
02 point – Kirsten Noe
02 point – Malene Stephansen

Drenge:
56 point – Erik Mølgaard
54 point – Steen Spange
44 point – Thomas Bruun Nielsen
28 point – Tim Bilstrup
26 point – Martin Vang
26 point – Thomas Holm
20 point – Michael Themsen
18 point – Brian Lyngholm
18 point – Henrik Jensen
13 point – Kjeld Christensen
10 point – Bo
10 point – Allan Prøhl
08 point – Kim Thyme
06 point – Flemming Kisbye
05 point – Jan Christensen
04 point – Martin 12TRI.DK
04 point – Jim Petterson
03 point – Allan Christensen
02 point – Michael Stephansen
01 point – Peter Jespersgaard












About the author