ENDELIG TIRSDAG 18.05.2021

Perfekt vejr til at træde mega-tunge gear på bakke.

Vi går nu i gang med at få noget mere cykel-styrke i stængerne og det kommer i starten til at foregå på Kystvejen/Klintedalsvej. For at blive helt friske til hvert bakkeinterval, kører vi en rundstrækning.

Bakken køres i det højeste/tungeste gear du kan træde opad.

Kører du lave, lette gear kommer du selvfølgelig hurtigere opad bakken end de andre, men det er ikke det, der er meningen.

Hvis du vil have størst udbytte af dine anstrengelser, men har svært ved at finde det rigtige gear, så prøv dette:

Kør kun på den store klinge.
1. gang: Kæden placeres i det 5.-tungeste gear (ca. midt i gear-kassetten).
2. gang: Kæden flyttes ét gear – til et tungere gear.
3. gang: Kæden flyttes endnu ét gear (endnu tungere gear).
…osv..
5. gang kører du det tungeste gear, der er på cyklen.

Herefter ved du præcist, hvad du er i stand til.

Lad være med at tænke på, hvor hurtigt dine klubkammerater kører op ad bakken – det er lige meget. Hvilken puls du arbejder med er også irrelevant.

Prøv at kigge på hvordan f.eks. Bo og Allan gør det.

Jeg ved godt det er svært, men forsøg at blive siddende nede i styrbøjlerne hele vejen op, eller i hvert fald så længe det kan lade sig gøre.

Da vi var færdige på Klintedalsvej, kørte vi en omgang ‘tempo’ på Raklev-ruten og til sidst rullede vi endnu omgang.

Imponerende at Steen, Bo og Martin var i stand til overhovedet at træde en cykel oven på weekendens maraton.

Vi ses

About the author